FIRMA NAVN Psykolog og alternativ behandler Lea Linnet
ADRESSE Pr. 1/6 er min klinik flyttet til Robertshus, Tybovej 2, 6040 Egtved
TELEFON 42476565
EMAIL Lealinnet@tutamail.com og Lealinnet@gmail.com
HJEMMESIDE Hjertepsykologi.dk
CVR NR 26786029
Firmaet Psykolog Lea Linnet er AKKREDITERET år 2021 af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) med max point.
AFBUD
Har du behov for at melde afbud skal dette gøres inden kl. 16 dagen før du har en aftale hos mig. For sent afbud eller udeblivelse koster det fulde beløb. Er du syg eller har barn syg kan du i stedet konvertere timen til et online møde. Du kan melde afbud til mig pr telefonsvarer, sms eller mail. Jeg checker det hele alle hverdage.
BEHANDLINGSFORMER
Du kan både møde op i min fysiske klinik eller vi kan tage et videomøde via Videopsykologen på www.sundhed.dk eller via Microsoft teams, der er fuldt krypteret – både for individuelle og gruppe samtaler – endvidere har jeg betalingsudgaven af Zoom, der også er krypteret. Rådgivningssamtaler er endvidere tilladte at have pr tlf.
TRÆFFETIDER
Ring eller skriv og jeg vender hurtigst muligt tilbage.
Skriv ikke personfølsomme oplysninger, hvis du ikke anvender sikker/krypteret mail. Ønsker du at maile personfølsomme oplysninger, som f.eks.
– en beskrivelse af din problemstilling,
– hvad du ønsker hjælp til,
– cpr.nr., så jeg kan hente henvisning fra egen læge
Så send mig i stedet en mail, hvor du blot beder mig om at sende en sikker og krypteret svarmail til dig, så er dine oplysninger/data sikret og krypteret, når du besvare denne mail fra mig.
Jeg foretrækker, at du bestiller tid og generelt kontakter mig via email Lealinnet@tutamail.com da denne mail adresse er sikker/krypteret mail ifølge Persondataforordningen.
Jeg behandler naturligvis alle henvendelser fortroligt.
PRIVATE KLIENTER
Jeg modtager private klienter i såvel individuelle forløb og parforløb for voksne, som individuelle forløb for børn og unge, eller i gruppeforløb, såsom fx MBSR. Prisen for en session på 50 minutter er 1000 kr. Tilskud fra Sygeforsikringen ’danmark’ pr konsultation for selvbetalere er aktuelt kr. 300 kr. pr session.
Jeg har samarbejdsaftale med sundhedsforsikringen Prescriba, AS-3 amt PrimaCare.
FØRSTEHJÆLP
Senest hvert 2. år tager jeg et genopfriskningskursus i hjerte-lunge redning og evt. anden relevant udgave af fysisk førstehjælp.
UTILSIGTEDE HÆNDELSER
Alle i sundhedsvæsenet kan blive involveret i en utilsigtet hændelse. Formålet med rapportering af utilsigtede hændelser er forbedring af patientsikkerheden. Oplever du nogen utilsigtede hændelse i min klinik rapporteres dette til Dansk Patientsikkerhedsbase via www.stps.dk/uth
LÆGEHENVISNINGER
Jeg har ydernummer og modtager lægehenvisninger. Lægehenvisninger er baseret på helt konkrete henvisningsårsager for psykologhjælp, som Regionen giver et tilskud til, således at der kun er en egen andel at betale. Tal med egen læge om du hører under disse kriterier og kan få en lægehenvisning til psykolog. Kriterierne er følgende:
Der kan efter henvisning ydes tilskud til psykologhjælp til:
1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre
2. Trafik- og ulykkesofre
3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
6. Pårørende ved dødsfald
7. Personer, der har forsøgt selvmord
8. Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet
9. Personer, der inden det fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
10. Personer over 18 år med let til moderat depression.
11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD og på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år.
Lægehenvisning til behandling i henhold til henvisningsgruppe 1-8 skal normalt udstedes senest 6 måneder efter, at den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte og kan ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden – dog med nedenstående undtagelser
• Henvisning til kategori 3: pårørende til alvorligt psykisk syge personer – her gælder at, beregningen af 12 måneders perioden sker fra det tidspunkt, hvor der indtræder en ændring i den henvisningsberettigedes adfærd, som følge af at være pårørende til en alvorligt psykisk syg person.
• Henvisning til kategorierne 9-10-11(incestofre m. fl., depression og angst) kan ske uden tidsgrænse.
LÆGEHENVISNING OG UNGE
Der er aktuelt gratis psykologbehandling til unge mellem 18 og 24 år, med lægehenvisninger på let til moderat angst og depression.