Ifølge medier og statistikker står det ret skidt til med danskernes psykiske tilstand. Vi ser andelen af psykiske lidelser stige i hele befolkningen; børn får flere og flere diagnoser, de unge mistrives i høj grad, og der kommer løbende tal frem a la hver 2-3 dansker går til psykolog med stress, angst og depression i løbet af livet. Bør vi være bange herfor?
Og hvad sker der egentligt…
De bekymrede danskere
Danskerne er rigtig gode til at bekymre sig. Vi er rigtig gode til at overtænke ting. De fleste af os kender til situationelt at være så ramte af tanker – tankemylder – at vi får det dårligt.
Vi har et gammelt dansk udtryk: ”Tanker er toldfri”. Underforstået at hvad du tænker indeni, uden at sige højt ude i det åbne, gør ingen skade. Det er faktuelt forkert. Tanker er elektriske impulser, tanker igangsætter biokemiske responser, tanker påvirker nervesystemets typer af respons. Så tanker SKABER indre tilstande.
Fx medfører bekymrings og frygt tanker, at der sendes stresshormon rundt i kroppen, åndedrættet bliver mere overfladisk så blodet iltes dårligere, musklerne spændes op, binyrerne skyder ekstra sukker, puls og blodtryk forøges, hjerteslagene bliver hurtigere og pludselig har vi den ubehagelige, urolige, ængstelige tilstand i kroppen, vi kender fra angstanfaldet. Det autonome nervesystem er kommet i flugt/kamp/freeze tilstand og alt i os er kørt helt op i en ganske alert, vagtfuld ængstelig tilstand.
Man skal blot være et menneske for at vide, at når kroppen kører sådan og tankerne er i bekymrings, frygt mood, ja så går følelserne jo med og man føler sig bange, angst, opgivende, trist, presset, elendig. Det viser sig slutteligt i handlingssiden, vores adfærd, der også kommer til at reflektere den indre tilstand som fx ved undgåelse af situationer – selvtilliden hænger jo i laser, når man har det sådant og modmusklen føles ikke eksisterende.
Man opgiver på forhånd. Quitter. Eller prøver at presse sig selv, ved at skælde sig selv ud, og så aktiverer vi lige en ny omgang bekymrings, frygt, negative tanker, der lige igen medfører at den indre kemiske fabrik skyder mere af de stoffer, der gør at det kan blive rigtigt svært, at udholde at være i sig selv. I sin krop. Og måske også rigtig svært at udholde sig selv, over tid.
Vi kan altså bekymre os og overtænke os ind i stresstilstande. I angst tilstande. Ud i panikken. I dyb og inderlig depressiv afmagt og opgivelse. Og vi gør det.. ofte.. konstant. Om og om igen.
Kun få undgår psykisk lidelse
Forskere fra Univercity of Minnesota estimerer at kun 15 procent af nutidsmennesket vil undgå psykisk lidelse gennem et liv! Derfor er vi ganske simpelt nødt til at gentænke hvad vi forstår ved psykisk lidelse og sygdom, og forstår som mental sundhed.
Vores videnskabs forståelse af ”det normale/det raske” er bundet op på en statistisk normalfordelingskurve, der siger at den brede midtergruppe af en given population/ årgang/problematik er udtryk for det normale. Fx har vi et normalområde for en IQ der er lavet på en gennemsnits betragtning af hvor de flestes i en given aldersgruppes IQ placerer sig. De øvrige procent er så henholdsvis over og under midten på forskellig vis.
Sådan er logikken også ift. hvad der er psykiske lidelse og hvad der ikke er, og dermed det raske.
Men hvis 85 % af os, en til flere gange gennem livet, ganske simpelt kommer til at opleve psykiske lidelser som angst og depression, stress tilstande, ja så giver det ikke længere mening, at beskrive det som psykisk sygdom.
Det nye normale
For så er tilstanden jo pludselig blevet til DET NORMALE (fordi flertallet, den brede midtergruppe har det sådan) at opleve gennem livet, og altså er det ikke længere unormalt. Eller sygt. Men reflekterer bare en mental ubalance. Ligesom blodsukkeret kan være i ubalance. Hormonerne kan. Nogle gange forbigående. Nogle gange bliver det – over tid – til en mere kronisk ubalance. Mere dramatisk er det egentlig ikke teknisk set. Eller mere mystisk.
Den type psykiske lidelser som nutidsdanskeren oplever, og går til lægen, psykologer, psykiatere og alternative behandlere med, nemlig angst, stress, tankemylder, ængstelse og alert krop, søvnforstyrrelser, depressioner og bekymringstanker er således IKKE nødvendigvis udtryk for et skrøbeligt sind, et forstyrret sind, et sygt sind men derimod meget ofte et udtryk for nogle udfordringer, som mennesker som art, har ved livet anno i dag, og derved en ret så uundgåelig del af livet for langt de fleste af os. De 85 procent af os.
Slipper 15 % så for dén type problematikker, ja så er DE faktisk ”de unormale”.
Så vi behøver IKKE at være bange for at vi som nation, og vores børn, går i opløsning af psykiske sygdomme. Men vi er nødt til at lære noget om hvordan menneskehjernen evolutionært set faktisk er blevet for stor nu, og forstå hvorledes det faktum giver flertallet af os danskere et liv, hvor den mentale ubalance er en del af flere, måske hyppige – nogle gange korte, nogle gange længere – perioder i livet. Eller er blevet den nye faste hverdagsrealitet for nogle.
De store hjerner
Hjerneforskning dokumenterer at så store avancerede hjerner, som nutidsmennesket har, er mere ustabile og uforudsigelige. At risikoen for egentlige sindslidelser, for mistrivsel i livet, eksistentielle problemer, depressioner, stress, angst og konstant oplevelse af pres/ overstimulering simpelthen er prisen for menneskers store hjerner.
Derfor skal vi holde op med at sygeligøre de nye ”normale (hjerne) tilstande” i min optik. Holde op med at tabuisere dem. Og holde op med at tale om denne type (hjerne) nutidsudfordringer som om, at det er sygdomme der kommer og går som vinden blæser. Alle psykologer møder daglig mennesker der har været sygemeldte om og om igen, on and of med stress og overstimulering.
Vi hører dagligt mennesker sige: ”Nu fik jeg angst igen, var ellers lige blevet rask” … ”Nu fik jeg endnu en depression”, ”gik igen ned med flaget” og lignende vendinger, der afslører tankegangen med syg/rask tænkning i forhold til om denne type tilstande martrer og styrer ens liv i en given periode, eller ej.
Igen…
Mennesker kommer til at føle sig sårbare. Udsatte, syge. Skrøbelige. Når vi ”igen og igen bliver syge, får det skidt psykisk, dykker ”… og det får os til at frygte og bekymre os.. hvorved vi faktisk lægger an til næste tur i stress/angst/ depressions cirklen. Og vi prøver den ene behandler efter den anden, og det virker en periode, og så er vi pludselig tilbage igen i den onde cirkel. Og vi kommer derfor med tiden til at føle os fangede i os selv. Uden kontrol. Tomme og slidte.
Vi behøver IKKE leve liv hvor vi skifter mellem at ”gå helt ned psykisk” og så have det fint, ok, godt psykisk/ mentalt. Mellem at føle os i dyb ubalance og så i balance igen. For vi kan TIL-LÆRE os de teknikker og vaner der skal til, for at holde os mere balancerede. Mere i midten, så livet bliver lettere og hverdagen gladere. Og derved har vi så også lidt på ”opsparingen” til når livet virkeligt kradser engang imellem, fordi kriser, tab og sorg, smerter og sygdom jo også vil komme og gå – og skal håndteres – i et menneskeliv. Det er vilkårene. Vores menneske design.
Ligeså er det simpelthen blevet et nyt menneske vilkår, at vores design er defineret af nogle for store hjerner, der er ustabile, lette at skubbe til. Så skal vi og vores liv ikke styres af for meget ubalance, må vi blive gode til at balancere os. I hverdagen og i krisetider. Det er vilkårene og vejen ud af den onde cirkel.
Vil DU gerne lære hvordan du håndterer mental ubalance, når den er opstået, og arbejde for bedre balance som et fremtidigt fundament i dig selv, så læs om mine MBSR kurser og hop med herpå.
At kunne håndtere sig selv og sin psyke er den største FRIHED vi mennesker kan opnå, efter min mening.