Vi lever i en tid hvor begrebet bæredygtighed er ved at være allemandseje. Af nød. Fordi der er forøget bevidsthed på klimaet og miljøets tilstand – vel og mærke først NU hvor situationen kan beskrives som en klima KRISE.
Øget bevidsthed om materielt forbrug
Klimakrisen i sammenhæng med coronaens globale påvirkning af internationale handelsveje, den pludselige krig i Europas yderligere påvirkning af eksempelvis fødevare mængden globalt; de forhøjede temperaturerne der ødelægger høst i Indien , inflationens pressen pengepungen. Har altsammen medført en øget bevidsthed i de fleste danskere i forhold til hvorledes og hvor meget vi forbruger materielt.
Hvilket alt sammen er en sund og god bevægelse, omend på et tragisk grundlag, frem mod en større og mere virkelighedsnær klima- og miljøadfærd fra os forbrugere. Vi tvinges nu til at forholde os til at begreber som økosystemer, biodiversitet ikke blot er ord der skal kunne forklares til en gymnasieeksamen men en meget virkelig virkelighed. Ligeså hvordan vi bruger og misbruger ressourcer. Jordens byggesten. Tænker bæredygtigt.
Miljømæssig bæredygtighed
Når vi i dag taler om miljømæssig bæredygtighed, handler det kort fortalt om at passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Det vil sige at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og i fremtiden. Og det er vi alle sammen med til. De valg, vi træffer hver dag, har nemlig betydning og konsekvenser for jorden og dermed også for fremtidige generationer.
Psykologisk bæredygtighed
Helt parallel med ovenforstående miljømæssige forståelse af bæredygtighed som væsenligt for livet på jord, kan vi tale om den psykologisk bæredygtighed som noget der kan og bør medtænkes for en god trivsel og sund balance på jord.
Vi mennesker larmer og støjer og forbruger også i vores nærmiljøer psykologisk set. Vi gynger op og ned tusindvis af gange hver eneste dag. Presses rundt af non stop skiftende tanker og følelser. Så er vi vrede. Så er vi forurettede. Så føler vi glæde. Så stolthed. Så føler vi mindreværd. Så syntes vi partneren er den bedste, så hader vi vedkommende. Så tør vi tage det nye job, så føler vi os paniske ved tanken herom. Vi kender det alle: hvordan følelsernes og tankernes evige små og store dramaer driver os turbulent rundt. Ligeså gør vores skygger , ubevidste reaktioner, automatreaktioner. Denne indre “støj forurening “ forvirrer og gør usikker. Indeni os.
Men vores indre bevægelser afsluttes også altid i det ydre. Den indre stemning vi føler afsluttes udenpå. Føler vi os opgivende , afmægtige smitter det vores omgivelser. Føler vi os lyse og overskudsagtige smitter det også vores omgivelser. Føler vi os nær med et andet menneske føler den anden en åben kærlig orientering rettet mod sig.
Vi projicerer konstant tanker og følelser ud på hinanden i den ydre verden, ud fra vores indre verden. Er du usikker indeni er der større chance for at du er bange for at partneren er dig utro – og så starter du en konflikt derom. Ved at udspørge og mistænkeliggøre vedkommende. Eksemplerne er mange. Vi kender dem alle. Sådan er det at være menneske. Det der starter indeni afsluttes udenpå. Om godt eller skidt.
Den modsatte bevægelse
Bevægelsen går selvfølgelig også modsat: har du en nedgørende chef i det ydre miljø, er det meget svært ikke at blive smittet heraf, i form af at komme til at frygte en fyring indeni. Eller komme til at føle sig inkompetent og lille. Eller mistolket. Og så gynger vi rundt i vrede og ked hed og fører indre alenlange dialoger med chefen, der får os til at spænde op i kroppen, producere stress hormoner og få syre ophobninger , ødelægger søvnen. Og så er vi ekstra sårbar overfor chefens udstråling den næste dag.
Vi ud-stråler hvad der er i vores indre. Er det noget møg der foregår derinde, ja så er der både møg indeni og udenpå. Omkring os. Der rammer kollegaen. Naboen. Vennen. Datteren.
Således styrer gyngerne de fleste menneskers liv. Så vi forurener vores indre af ydre årsager og forurener det ydre af vores indre årsager.
Derved skaber vi IKKE de bedste betingelser for mennesker, miljø og jorden. Hverken nu eller for fremtiden. Vi forurener altså også med vores psyker. Med vores tanker og følelser. Det er via dette fænomen vi bliver uvenner, skilles fra hinanden, indgår krige mellem nationer , naboer og familiemedlemmer , venner.
At håndtere sig selv
Psykologisk bæredygtighed betyder i min optik , at vi lærer og dernæst begynder at praktisere, at håndtere os selv indeni så gyngerne ikke styrer det hele. Ikke styrer Alle vores valg. Konstant giver Kampe. Indre og ydre ufred. De evigt skiftende bevægelige gynger
At opdage at der er et roligt klart sind bagved gyngebevægelserne er frihed. Frihed til at vælge hvilken “temperatur” dit indre miljø skal have. Om du lever i stormens sus eller i Bulls Eyes mere stille midte. Frihed til at vælge om det som DU sender ud i verden , bidrager med, er kaos og forurening eller mere konstruktivt. Bæredygtigt
Vil du lære teknikkerne hertil , og er interesseret i at træne med dig selv, så tag med på et af følgende af mine kurser, der arbejder med:
• mindfulbaseret stressreduktion (mbsr)
• Kørekort til livet eller
• Lær at meditere