Ifølge medier og statistikker står det ikke godt til med danskernes psykiske trivsel. Stadigt flere børn får diagnoser, unge mistrives i høj grad, og tal viser, at hver anden til tredje dansker i løbet af livet vil komme i kontakt med psykologsystemet på grund af stress, angst eller depression.
Det rejser et oplagt spørgsmål:
Bør vi være bange?
Og endnu vigtigere: Hvad er det egentlig, der sker?
Vi er blevet eksperter i bekymring
Danskere er generelt meget dygtige til at tænke – og til at overtænke. De fleste kender til perioder, hvor tankemylder fylder så meget, at det påvirker både humør, krop og funktionsniveau.
Vi har et gammelt dansk udtryk: “Tanker er toldfri.” Underforstået at tanker, der ikke bliver sagt højt, ikke gør skade. Det er faktuelt forkert.
Tanker er elektriske impulser i hjernen. De sætter biokemiske processer i gang og påvirker nervesystemets regulering. Med andre ord: Tanker skaber indre tilstande.
Når vi bekymrer os eller frygter fremtiden, aktiveres kroppens stressrespons:
• stresshormoner frigives
• åndedrættet bliver overfladisk
• muskler spændes
• puls og blodtryk stiger
Kroppen går i kamp/flugt/frys, og vi oplever uro, ængstelse og alarmberedskab – den tilstand mange kender som angst eller panik.
Når kroppen er i alarm, følger følelserne med. Og når følelserne er præget af frygt og uro, påvirkes vores adfærd: vi undgår, trækker os, mister mod og handlekraft – eller presser os selv hårdere og aktiverer endnu mere stress.
Sådan kan vi tænke os ind i stress, angst og depressive tilstande. Ikke fordi vi er svage – men fordi vores nervesystem reagerer helt som det er designet
Når flertallet rammes, er det ikke længere unormalt
Forskning fra University of Minnesota estimerer, at kun omkring 15 % af nutidsmennesker vil undgå psykisk lidelse gennem et helt liv.
Det betyder, at op mod 85 % af os vil opleve perioder med:
• stress
• angst
• depression
• vedvarende mental ubalance
Når så stort et flertal rammes, bliver vi nødt til at stille et grundlæggende spørgsmål:
Giver det stadig mening at kalde disse tilstande for “psykisk sygdom”?
Vores forståelse af det “normale” er traditionelt baseret på statistiske gennemsnit. Den brede midtergruppe defineres som normal – det gælder også i psykologien.
Men hvis den brede midtergruppe netop oplever psykisk mistrivsel i løbet af livet, så er det ikke længere afvigelsen. Det er normalen.
Det nye normale: mental ubalance
Stress, angst, tankemylder, søvnforstyrrelser og depressive tilstande er derfor ikke nødvendigvis udtryk for:
• et skrøbeligt sind
• et sygt menneske
• en personlig mangel
Det er meget ofte et udtryk for de vilkår, mennesket lever under i dag – og for den type hjerne, vi har udviklet.
Set i det lys er det faktisk de 15 %, der aldrig rammes, som er “de unormale”.
Prisen for de store hjerner
Moderne hjerneforskning peger på, at store, komplekse og højtudviklede hjerner er mere ustabile og mere sårbare. Risikoen for stress, angst, depression og eksistentiel mistrivsel er simpelthen en del af prisen for vores kognitive kapacitet.
Det betyder ikke, at alt skal normaliseres ukritisk.
Men det betyder, at vi skal holde op med at sygeliggøre almindelige mentale ubalancer og holde op med at tænke i et simpelt “syg/rask”-paradigme.
Mange mennesker beskriver deres liv som en pendulering:
“Nu fik jeg angst igen.”
“Jeg var ellers lige blevet rask.”
“Nu gik jeg ned med flaget igen.”
Den tænkning skaber sårbarhed, frygt og oplevelsen af manglende kontrol – og den bliver i sig selv en del af den onde cirkel.
Vejen ud: regulering frem for helbredelse
Vi behøver ikke leve liv, hvor vi svinger mellem at være “helt nede” og “okay igen”.
Vi kan lære at regulere os selv, så vi opholder os mere i balance – også når livet presser.
Mental sundhed handler derfor ikke om at undgå ubalance, men om:
• at kunne genkende den
• at kunne håndtere den
• at kunne vende tilbage til midten
Det er færdigheder, der kan læres.
Og når vi mestrer dem, står vi langt stærkere, når livets uundgåelige kriser, tab og belastninger opstår.
En ny menneskelig kompetence
Det er blevet et grundvilkår for nutidsmennesket, at vores hjerner er lette at overstimulere. Derfor må vi blive dygtige til at balancere os selv – i hverdagen og i krisetider.
At kunne håndtere sin egen psyke er, efter min mening, en af de største former for frihed, et menneske kan opnå.
Vil du lære, hvordan du arbejder med mental ubalance – både når den opstår, og som et forebyggende fundament – kan du læse mere om mine MBSR-kurser her.